Vi skulle til julemarked oppe i hallen, hvor alle der havde
lyst kunne købe en stand og stå at sælge. Der blev solgt mange forskellige ting
som fiskesuppe, holdt lunken i gryden, pizza, masse perler, armbånd af
moskushår og tøj. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik da også købt et billede
og 2 perleudsmykninger, den ene forstillede en kvinde i grønlandsk
nationaldragt og den anden en grønlandsk mand i kajak.
Det var rigtig hyggeligt at gå rundt til julemarkeder. Der
var også mange mennesker og meget at kigge på. Efter julemarked havde vi en
aftale med en mand, som ville kører os en tur på snescooter. Han kørte først
mig hjem og derefter Birgitte. Det var også rigtig sjovt at prøve og det gik
også lidt stærkt J
Da jeg kom hjem, fik jeg endelig en besked, om at Mads var
på vej videre igen. Han var taget fra Ålborg fredag morgen meget tidligt, men
da han kom til Sønderstømfjord, kunne de ikke flyve videre pga. dårligt vejr,
så der ventede han det meste af dagen. Fradag aften blev han fløjet til
Illilusat, hvor han så strandede og måtte overnatte. Lørdag morgen blev han så
puttet i en flyver men den kunne ikke komme frem så den måtte lande i Illilusat
igen. Men nu var han på vej og han ankom til Uummannaq lørdag aften omkring kl.
18. Jeg hentede ham i heliporten, der ankom han sammen med en der skulle være
lærer på skolen. Der var dog ikke nogen til at hente hende, så det fik vi lige
skaffet inden vi gik hjem. Kl. 19 fik vi vores praktiklærer med påhæng på besøg
til aftensmad. Det var for at vi kunne sige tak til dem, fordi de havde gidet
at have os. Det var en rigtig hyggelig aften.