Slædekørsel uden hund og besøg af Karen

19. november

Jeg havde fået lov at observere en af de andre grønlandske lærer. Hun skulle undervise i en klasse jeg også har. Det var helt anderledes, da hun skulle undervise sad børnene allerede på deres pladser inden hun kom ind. Dette skyldes bl.a. at hun underviser på grønlandsk, så eleverne har nemmere ved at forstå hvad hun siger. Efter denne time havde jeg to mellem timer og Birgitte havde fri. Så vi kunne lige nå at kører den pakke vi skulle have fragtet med skib til Danmark ned til havnen.(Birgitte havde fået lavet en rigtig god aftale med et shipping selskab om at de ville fragte vores pakke hjem, fordi de ikke havde flere legatmidler). Pakken vejede dog en del, så vi var kommet frem til, at vi ikke kunne løfte den. Derfor havde vi spurgt Sarah om vi ikke måtte låne hendes slæde, som hun bruger til at kører hundeslæde med. Det måtte vi godt, så den gik vi op og hentede. Nedenfor er et billede af mig der skubber slæden:

Vi fandt dog hurtigt ud af, at den ene af os godt kunne sidde på slæden sammen med pakken, mens den anden skubbede/bremsede. Det var rigtig sjovt både at sidde på slæden og skubbe. Når man skubbede skulle man løbe for at kunne følge med, og man gled også bagefter. Det kunne dog godt være lidt af en opgave at stoppe slæden igen, men det var det hverJ Der er lige et billede af mig på slæden:

Der var også nogle grønlændere der kiggede på os, de tænkte nok at det var typisk danskere eller noget i den stil. Da vi fik leveret pakken, fandt vi ud af at den vejede 27 kg, så det var nok meget rart, at vi kørte den på slæde. Derefter gik vi over og købte 20 liter vand og fik handlet ind, vi kunne dog ikke nå hjem med det inden jeg skulle undervise, så vi parkerede slæden og vandet nede ved en butik, vi har handlet en del i.

Efter undervisningen havde jeg igen 2 mellemtimer, inden jeg skulle til grønlandsk. Så vi kunne lige nå at kører tingene hjem. Hvilket var noget hårdere, end at kører pakken derned, men det var rart, da vi havde fået vandet hjem, for så skulle vi ikke tænke på, at købe vand i mindst en uge, forhåbentlig. Nedenfor er et par billeder fra turen hjem, vi kunne ligeså godt anvende pauserne til at tage billeder eller bruge udsigten som undskyldning for at holde pause J

Efter jeg så havde været hjemme lidt kunne jeg så trave ned på skolen for 3. gang den dag, for at have grønlandsk undervisning. Her hørte vi santa Lucia på grønlandsk, hvilket var meget hyggeligt, jeg elsker jo julen, så det gør ikke mig noget, at starte i november. Vi lærte også en meget sjov sætning, hvis der er nogen, der kan gætte, hvad det betyder i velkommen: Tuttut tuttutut tututtutut tuttutuuttut.(det betyder faktisk noget) Derudover var jeg meget stolt af mig selv, for vi havde om, hvordan man siger hvilken by, man kom fra. Der var så en by der havde en anden endelse og jeg regnede ud før læreren at det var pga. det var flertalsform, og mig som ellers er dårlig til sprog J
Efter grønlandsk fik jeg ringet hjem. På vej hjem skulle jeg så lige købe skinkestrimler og hakket oksekød ind til aftensmaden i den anden butik, fordi de ikke havde det i den store butik, de havde så ikke kødet i butikken. Heldigvis havde de hakket oksekød og skinkepålæg, der kunne skæres i stykker, i den lille nærbutik.

Da vi så var ved at lave pizza, kom Karen, den ældre dame Birgitte har syet futter ved. Hun havde heller ikke spist, så hun spiste med. Det var lidt uheldigt, vi skulle have pizza, da det ikke er noget man spiser særlig meget af heroppe og slet ikke de ældre. Hun havde lavet det 1 gang i sit liv. Hun tog det nu meget pænt og sagde, det var spændende og at det smagte godt. Efter Karens besøg, var klokken mange, så der gik jeg i seng.